Vil du gerne forsøge dig med at lave thai mad derhjemme, men ikke helt ved, hvor du skal begynde? Tøv ej, her kommer 4 gode råd til, hvordan du kommer godt i gang, uanset om du vil genskabe en ret fra et lokalt thailandsk gadekøkken, eller den lækre nudelret du fik på Wokshop sidste år.
Husk wokken!
Når du kaster dig ud i at lave thai mad derhjemme, kommer du ikke langt, hvis du ikke har en wok. Wokken er simpelthen det vigtigste redskab, når man laver thai mad. I bund og grund er en wok bare en stor gryde, som bruges til at lynstege i.
Hvis du ikke ejer en wok, men gerne vil anskaffe dig en, kan det være en fordel med en “langsom” wok, som er tung og lavet af støbejern. Fordelen ved en “langsom” wok er, at temperaturen er nemmere at styre, og dermed undgår du nemmere, at maden brænder på.
Balance mellem smage
Et typisk thailandsk måltid er baseret på 5 basale smage: salt, sødt, surt, bittert og stærkt. Disse fem smage kan både kombineres i en enkelt ret, eller gennem flere små retter. Det vigtigste er bare, at måltidet har den rette balance mellem disse 5 smage.
Friske råvarer
Friske råvarer er et helt centralt element i det thailandske køkken. I Danmark kan det være en udfordring med friske råvarer, da friske råvarer kan være dyre. Hvis du ikke føler du har tid eller råd til altid, at bruge helt friske råvarer, så går det nok alligevel. Men prøv at bruge så mange friske råvarer som muligt.
Et socialt samlingspunkt
I thailandsk kultur spiller mad en stor rolle i sociale sammenhænge. Ofte er det faktisk maden som er samlingspunktet. Derfor spiser man i Thailand også gerne langsomt, så der er tid til at snakke og komme hinanden ved. Netop derfor lægger man i det thailandske køkken også stor vægt på det æstetiske udtryk i retten.
Det er altså vigtigt at sørge for at retten også ser flot og indbydende ud. Hvis du synes det virker uoverskueligt, at skære grøntsager i alverdens mønstre, kan du starte med at tænke lidt over farverne. For eksempel, hvis du skal bruge en chili, så tænk lidt hvilken farve chili, der ville passe godt ind i rettens udseende.
Skal du gemme resterne til dagen efter, så husk at gøre brug af alufolie, så det kan holde sig bedre.