De fleste af os ønsker at leve en sund og balanceret hverdag med motion, søvn og varieret kost. Alligevel er det ikke altid nemt at leve op til i en travl hverdag med fuld fart over feltet. I indlægget her deler vi vores bedste tips og tricks til hvordan du kan bevare overblikket i hverdagen og prioritere de sunde vaner.
Gør det sunde valg nemt og overskueligt
Det lyder måske ikke af noget særligt, men undervurdér ikke værdien af en overskuelig og planlagt til sundhed og sunde vaner. Her har du vores 3 favorit tips i kategorien:
- Køb ind i god tid
… Men hvad vil god tid sige? Med dette mener vi, at det altid er en god idé at undgå at handle i sidste øjeblik inden aftensmaden skal stå på bordet – og hvor du samtidig selv er hundesulten. I disse situationer falder du oftest tilbage i de gamle (usunde) rutiner, og du får samtidig ofte lagt alt for mange usunde snacks i kurven. Prioritér eksempelvis din tid søndag formiddag efter en god morgenmad og køb ind til hele ugen. Lad dig inspirere af sunde instagram konti og køb ind til alle ugens måltider. Lad en indkøbsliste ud fra disse idéer til sunde måltider og hold dig til listens indhold.
- Sørg for sunde snacks og alternativer
Det er, når du går sukkerkold derhjemme at det ofte går galt med indtaget af usunde snacks og ‘unødvendige’ kalorier. Vær forberedt med sunde alternativer til eftermiddagssnacks i stedet for at fylde dig med kiks, slik og chips.
Hav altid din yndlingsfrugt i køleskabet, skåret og snittet gnavegrønt (skrællede gulerødder, cherrytomater eller stave af agurk og peberfrugt), humus, knækbrød, riskiks eller en fedtfattig yoghurt for at tilfredsstille den søde tand.
Tip: Hav gulerødder klar i en boks med vand i køleskabet. Så har du en nem snack lige ved hånden til når eftermiddagssulten melder sig. Hvis du skifter vandet hver dag kan gulerødderne holde sig friske i ugevis.
- Stil de sunde ingredienser frem
Gør det nemt og hurtigt at tilberede de sunde måltider ved at stille de sunde ingredienser fremme. Køb eksempelvis et rullebord til køkkenet, eller en åben reol, hvorpå du kan stille opbevaringsglas med sundere kulhydrater (f.eks quinoa, linser, fuldkornspasta og havregryn). Når tingene står fremme er det både dekorativt, praktisk, nemt og hurtigt at gribe fat i de sunde ingredienser. Stil også dine favorit krydderier på rullebordet så du nemt kan krydre maden og sikre den helt store smagsoplevelse. Sund mad behøver langt fra at være kedelig! Når tingene står fremme er det både dekorativt, praktisk og nemt hurtigt at gribe fat i de sunde ingredienser.
Afsæt tid i kalenderen
… det behøver ikke være mere end 10-30 minutter. Prioritér at brug 15 min. hver morgen til stræk eller nemme øvelser på gulvet. Det behøver hverken være high intensity eller lange sessions for at være til gavn for dit mentale og fysiske helbred. Det vigtigste er, at du starter dagen på en god måde med det rette mindset. Lav aftaler med dig selv med disse små sessions og skriv dem i den kalender! På den måde sikre du dig, at du afsætter tiden og får aktiviteten prioriteret – som var det en anden aftale med en ven eller veninde.
En anden god idé er at prioritere tiden efter din arbejdsdag ved eksempelvis at gå hjem fra kontoret, fremfor at tage bussen eller toget. Det tager måske 20 minutter ekstra, men på den måde får du både motioneret let og transporteret dig selv. Oplad telefonen, sæt en god podcast i ørerne og nyd fritiden og den friske luft på turen hjem.
Spis økologisk og rent
En nem måde at prioritere sundhed i hverdagen er ved at vælge økonomisk og rent når du handler ind. Det vil altså sige, at købe de økonomiske råvarer og undgå dem som er forarbejdede. Vi tror på, at økologi hænger sammen med en sund hverdag, fordi flere og flere studier viser, at pesticider kan have en skadelig effekt. Og lige netop disse pesticider kan du undgå med økologiske fødevarer, som samtidig indeholder flere vitaminer og mineraler.
Derudover kan det være en god idé at minimere indtaget af forarbejdede fødevarer. Jo mere en fødevare forarbejdes, jo mere minimeres varens naturlige næringsindhold. Det vil altså, at forsøge så vidt muligt at undgå fødevarer med tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og hormonforstyrrende stoffer. Tip: Læs varedeklarationen på bagsiden af den enkelte fødevare, og tjek om du nemt kan udtale alle varens ingredienser. Hvis du uden problemer kan udtale alle ingredienserne, så kan du som oftest regne med, at varen er helt i orden og ikke forarbejdet.