Juleølstrilogi I

Juleøl fra Tuborg, Royal X-Mas og Carlsberg 47.

Der var da nemmere at fejre øljul i gamle dage, ikke sandt? Når det  blev uge 47 kom Carlsberg 47, og på et tidspunkt opfandt Tuborg “snebajeren”, og jyderne havde xmas’en, og alle var glade. Jo ho ho.

Men nu skal vi forholde os til mikrobryg, prestigebryggerier, enhver ø og ethvert gods har et bryggeri opkaldt efter sig, for ikke at glemme den heftige import af udenlandske øl. Herre Jemini. Men nu harMadmagasinets Anders Halskov-Jensen har udvalgt tre gange tre julebryg til smagning og anmeldelse. Så kan du da springe dem over. Vi starter med de tre klassikere:

Ceres blå Xmas

Sødlig tud, meget kort mund, let afsluttende bitterhed. Sæbeagtig smag. Etiketten afslører brug af glucosesirup og farvestof. Det ligner i den grad den blå Royal Beer(også kendt som “blå cola”) tilsat farve for at se julet ud. Fuldstændigt ligegyldig øl.

Carlsberg 47

God fylde og markant humlebid. 47 er en klassisk dansk stærkøl, så er man til dem, kan man bare klø på. Øllen har juleklokker nok til at kunne hamle op med mad, men nogen stor øl er det ikke. Den bedste af de tre, dog…

Tuborg Julebryg

Bedre end jeg husker den, men langtfra god. Lidt mere karakter end Xmas, og ikke så kvalmsød, som jeg mindes den. Er der skruet op for humlen? Dog stadig et relativt ligegyldigt produkt, reklamekampagnen bag er klart det bedste. Jinglebells, jinglebells…………

Næste heat i trilogien bliver “Tre udenlandske”. Bliv på kanalen.

Thomas Reberholt

Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.

Se alle artikler af Thomas Reberholt →   www.tex-tryk.dk →