At skåne den muslimske befolkning er ikke noget nyt i Danmark. Vi lever i et land, hvor der skal være plads til alle. Vi danskere er stolte af hvem vi er, og lever efter det kendte begreb ”næste kærlighed”, men spørgsmålet er nu, hvor går grænsen.
Der er en meget tung og urolig stemning over det danske land, nu hvor vi nærmer os julen med hastige skridt. Sidste år tog flere folkeskoler en kærlig hånd om de kære muslimske borgere og skånede dem for flæskestegen. Det vil sige at den danske flæskesteg blev taget af menukortet i flere kantiner landet over af hensyn til vores kære muslimske borgere. Danskere er et kærligt folkefærd, når det handler om at tage hensyn til andre. Nu røre uroen sig over Danmark og flere danskere føler sig uretfærdig behandlet. Det er ikke kun grisen muslimerne skal skånes for. Flere og flere skoler begynder netop nu også at pille vers ud af julesalmer samt dropper den årlige juletur i kirken til juleafslutningen. Nu spørger vi os selv, hvor går grænsen. Hvornår bliver dette ”tagen hensyn til” for meget for danskerne, er løbet allerede kørt? Hvorfor skal grisen forbydes når vi lever i et samfund med ligestilling?
Vi danskere er født og opvokset her, vi har altid spist den traditionelle julegris og sunget salmer og gået i kirke. Men er det i orden at vi skal til at skrotte traditionerne fordi vi skal tage hensyn til en voksende befolkning af muslimer i Danmark. De er vel også en del af det danske, men skal de indordne sig efter vores regler og principper, eller er Danmark ved at blive til et nyt og bedre sted, hvor muslimerne er dem som styrer og regerer?
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →














