God oplevelse på Restaurant Bedre Byggeskik, Vejen

Jeg har efter hånden boet i Vejen i rigtig mange år og har altid syntes, at byen har manglet et godt spisested. Vi har et gæstgiveri og et hotel, men ikke ligefrem steder hvor man tager hen og spiser – eller det har vi i hvert fald ikke gjort – og så har vi bunkevis af pizzarier og nogle grillbarer, men helt ærligt, det bliver man jo altså ret hurtigt træt af! Så hvis vi har skullet ud og spise, har vi ligesom været vænnet til at skulle udenbys. Derfor er det også med en vis portion flovhed, at jeg må erkende at det tog os næsten 2 år førend vi besøgte Restaurant Bedre Byggeskik.

Desværre tror jeg at det er rigtig mange i denne lille by (og omegn) der har det som os, vi tænker ikke over at der faktisk er en restaurant i byen og det er virkelig synd, for hvilken oplevelse der mødte os, da vi først kom derned!

Restaurant Bedre Byggeskik har til huse i et smukt og gammelt hus, som blev bygget i 1932. Bedre Byggeskik var en forening for arkitekter og bygmestre som ønskede at rette opmærksomheden mod gode huse i enkle materialer og som samtidig havde gode håndværksmæssige løsninger.

Markante arkitekter som bl. a. Ivar Bentsen, Harald Nielsen og Marius Pedersen var alle inspireret af tankerne i Bedre Byggeskik. De gik meget op i at huset havde de rigtige proportioner og husene skulle være enkle, smukke og hjemlige. Alt dette kommer til udtryk i dette smukke hus, som Restaurant Bedre Byggeskik har til huse i. Det er smukt proportioneret og lyset strømmer ind af de smukke og mange vinduer.

Det var med spænding at vi gik op ad trapperne til Restaurant Bedre Byggeskik for at nyde en 5-retters menu med vinmenu. Det er virkelig flotte og hyggelige rammer som huset repræsenterer, jeg har altid syntes at det er en af min bys smukkeste huse.

Det er næsten ligesom at træde ind i et hjem, når man træder ind ad døren. Der hænger tunge gardiner, som går helt ned til gulvet, men som på ingen måde tager det smukke lys som strømmer ind ad de mange vinduer. Der er potteplanter i vinduerne og selvom jeg ikke har en dyt forstand på planter, så kunne jeg godt se at de passede godt til huset. Ejeren, Allan Lauenblad fortalte også, at den lokale antikvitetsforhandler havde været med til at vælge dem for at de skulle passe til huset og ånden.

Vi fik anvist en plads i karnappen og på den måde kunne vi sidde og kigge ud og nyde udsigten til byens museum, som ligger skråt overfor. Vi talte om at det egentlig var underligt at vi sad her i vores egen by, for det føltes slet ikke sådan da vi sad på restauranten – en  meget mærkelig følelse.

Som skrevet skulle vi igennem 5 retter mad og vinmenu og her kommer hvad vi fik:

Appetizer

Til at starte med fik vi en let appetizer bestående af de lækreste grissini (se opskriften længere nede) jeg nogensinde har fået. Jeg har indtryk af at de måske var stegt i olie/friteret, uden at de var fede i det, men de var sprøde på den der lækre måde. Dertil fik vi en SKØN aïoli og nogle saltede cashewnødder, det var et hit.

Første forret

Første forret var røget laks, med avocadocreme, pinjekerner og balsamicoglace. Lækre smagskombinationer og laksen smeltede nærmest på tungen. Dertil Terra Firme Albarino, Rias Baixas 2009.

Anden forret

Anden forret var porre-/kartoffelsuppe pyntet med kartoffelchips, som jeg forelskede mig i. Sød detalje – og så smagte de godt. Dertil Manoir Grignon Chardonnay Pays d’Oc 2009.

Lammekrone

Kalvefilet

Jeg bestilte lammekrone, som var helt perfekt stegt og kæresten fik kalvefilet, som også var smuk stegt. Den havde den fineste lyserøde farve hele vejen igennem, helt perfekt. Der kom små fine kartofler ind til sammen med ekstra sauce. Dertil fik vi Dom. de Cassan du Ventoux 2009.

Oste

Så fulgte 3 lækre oste: Petit Basque – som jeg var ret vild med – er en pasteuriseret fåremælksost og dertil var der en virkelig lækker æblegele. Så var der Vesterhavsost (LÆKKER ost) og dertil noget som jeg personligt var meget facineret af, nemlig æble-/sennepskaramel. Det smagte SÅ godt og passede bare perfekt til den ost. Den sidste ost var blåskimmel fra St. Clemens (Bornholm), som er en af mine personlige yndlingsoste. Til den var der pistaciecreme. Til osten fik vi Kopke Douro 2007.

Dessert

Desserten var kiksebund med den lækreste, fløjsbløde hvide chokolade ganache ovenpå. Normalt er jeg ikke så vild med ganache, men denne var altså super lækker og så var den ikke kvalmende sød. Det hele stod ovenpå en bund af mørkt chokolade, drysset med nødder, friske frugter og mynte-sukker. Meget lækker og indbydende ret, som smagte skønt. Dertil fik vi Barao de Vilar Colheita 1999.

Maden var virkelig velsmagende og den tog sig præsentabel og indbydende ud, da den blev serveret.
Betjeningen var venlig og opmærksom, uden at vi følte at hun vimsede alt for meget om os og konstant åndede os i nakken.

På toilettet havde de små håndklæder i stedet for papir, hvilket jeg er vild med. Jeg synes at det er sådan et fint touch når restauranter har det.

Grissini

Kokken Sofus Jakobsen

Her følger opskriften på de lækre grissini, som kokken Sofus Jakobsen har været så venlig at dele.

Grissini:

25 gr. gær
½ liter vand
1 dl. olie
30 gr. salt
mel
kom evt. rosmarin, nødder eller hvad din fantasi kan finde på

Ælt dejen sammen i røre maskine til den er til at arbejde med. Lad dejen hvile et døgn. Slå luften ud af dejen og rul så små stave og kom på plader og lad dem hvile en time. Kom i friture til de er gyldenbrune, læg dem på fedtsugende papri og drys med salt.

Alt i alt havde vi en virkelig dejlig aften i hyggelige omgivelser. Jeg håber inderligt, at restauranten får meget mere opbakning fra denne bys indbyggere og at indbyggerne i de omkringliggende byer også får øjnene op for stedet. Men som ejeren – Allan Lauenblad – selv siger: “det er et langt sejt træk i en by, hvor man altid har været vant til at tage udenbys for at spise godt.”