
Jeg var til hyggekomsammen hos en veninde, som bl. a. havde købt ind til Irish Coffee: Whiskey, puddersukker, kaffe og flødeskum. Så langt er alle med. Men når det kommer til tilberedningen, så hører enigheden op. De fleste kommer den brune farin i først, derefter whiskey, kaffe og til sidst flødeskum. Det er også en måde at gøre det på, men på den måde er whiskeyens aroma væk i løbet af ingen tid. Venter man derimod med at komme whiskeyen i til sidst, bevarer man aromaen meget længere.
Samlet tid: 5 min.
Ingredienser
- 2 dl. varm kaffe
- 2 spsk. brun farn/evt. en kandispind
- flødeskum
- 4 cl. whiskey (læg mærke til stavemåden, som indikerer her er tale om Irsk whiskey. Skotsk whisky er uden “e”).
Historien fortæller ifølge presswire.dk, at Joe Sheridan, en barchef i Foynes lufthavn i Irland opfandt denne drink, idet lufthavnen blev brugt som mellemlanding for flyvninger over Atlanten og passagererne skulle have noget at styrke sig på.
En gæst spørger Sheridan: “Is it Brazilian Coffee?”
Hvortil han svarer: “No it´s Irish”.
Den originale opskrift, serveres i højt glas med fod, lyder:
3 cl. Jameson (irsk whiskey)
1 tsk. brun farin
Varm sort kaffe
Brun farin hældes i et glas på fod. Whieskeyen hældes over. Glasset fyldes op med varm, sort kaffe indtil 1,5 cm fra kanten. Der røres grundigt, så whiskeyen opløses. Til sidst pyntes med flødeskum på toppen.
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →














