Fastelavn: boller, gule ærter og traditionerne bag tøndeslagningen

Fastelavnsboller og fastelavnsmad
Fastelavnsboller og fastelavnsmad

Fastelavn er i dag børnenes fest – tøndeslagning, udklædning og en bolle med creme. Men madtraditionen stikker dybere: Fastelavn var oprindeligt karnevalet før fasten, årets sidste chance for at spise fedt og festligt – deraf både bollerne, de gule ærter og navnet selv (“fastelavn” = fasteaften). Her er hele madprogrammet.

Fastelavnsbollen – uden diskussion centrum

Vores opskrift på fastelavnsboller har vi haft længe – og den er stadig stedet at starte: gærdej eller wienerbrødsdej, creme og glasur eller flødefyld, efter din landsdels overbevisning. Den store fastelavns-skisma (gammeldags gærbolle vs. flødefyldt wienerudgave) løses ikke her; bag begge, og lad tøndeslagningen afgøre resten.

Til bagningen med børn: Gærbolle-sporet er det børnevenlige – dej som tebollernes, fyld af creme eller syltetøj, og pyntning som fripas for fantasien.

Fastelavnsmandagens gule ærter

Mange egne spiste traditionelt gule ærter fastelavnsmandag – den fede, tunge gryde var fastelavnets voksne halvdel, mens børnene slog katten af tønden. Genopliv den: Ærterne laves i forvejen, og efter en kold formiddag med tøndeslagning er der ingen bedre modtagelse.

Tøndens indhold: fra kat til slik

Tøndens historie er velkendt mørk (den sorte kat røg med i tønden til langt op i 1800-tallet) – i dag er indholdet slik og appelsiner, og appelsinen er faktisk et fint madhistorisk ekko: Citrusfrugter var vinterens luksus, og fastelavn ligger præcis i appelsinsæsonens top. Suppler slikposen med mandariner og hjemmelavede brændte mandler i små poser – tønden bliver bedre af det.

Fastelavnssøndagens familiebord

Efter tøndeslagning og kåring af kattekonger: varm kakao med flødeskum til bollerne, og til frokosten noget, der kan stå klar – ærterne, en gryde suppe eller et simpelt pølsebord i børnehøjde. Fastelavnsværtens vigtigste indsigt: Sukkerniveauet er højt og tålmodigheden lav; maden skal være klar, når tønden falder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er det fastelavn?

Fastelavnssøndag ligger syv uger før påskedag – typisk i februar. Bagerne starter bollesalget i januar; hjemmebagerne har dermed god tid til generalprøver.

Kan fastelavnsboller fryses?

Gærboller uden fyld fryser fint og fyldes efter optøning – flødefyldte er dagens vare og fryser dårligt. Bag bunden i forvejen, fyld på dagen; jf. frys brød og dej.

Hvad med “fastelavnsris”?

Riset (pyntede grene) hører traditionen til – børnene “riser” forældrene op fastelavnsmorgen og belønnes med en bolle. En billig tradition at genoplive: grene, fjer, papirklip – og en bolle som løsesum.

Thomas Reberholt

Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.

Se alle artikler af Thomas Reberholt →   www.tex-tryk.dk →