Speltbageblanding – til den "dovne" bager!

Økologisk spelt bageblanding Urtekram 500g

Jeg kan rigtig godt lide brød og boller med bid i – der skal være noget at tygge på, og fibre til mavesækken. Efterhånden har jeg forsøgt mig med en del forskellige kerner, kornblandinger mv., men jeg må sige at denne spelt bageblanding fra Urtekram er både meget velsmagende og fantastisk nem at bage med!

Speltbageblanding består af speltflager, rug, hel hirse og boghvede. Alle sorter der ikke falder tungt, men er med til at give brødet noget fylde.

Det er dejlig let: man skal kun hælde kogt vand over blandingen og lade det trække i 3 min., ikke noget med at forkoge det. Det kan man jo starte med, imens man finder de øvrige ingredienser frem. Eller hvis man bager med fordej, så tilsæt denne blanding på dag 2.

Jeg har forsøgt mig med et brød af ren speltmel og denne blanding, boller bagt af surdej, grahamsmel, hvedemel, en smule af denne blanding og en sjat solsikkekerner.

Blandingen kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder og findes indimellem som tilbudsvare i lavpris supermarkederne. Yderligere forhandles den af en del helsekostforretninger og økologiske supermarkeder.

Thomas Reberholt

Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.

Se alle artikler af Thomas Reberholt →   www.tex-tryk.dk →