Dudes er landet i København!

Dudes - stilfuld skrifttype, sort tekst

Fra vores 24 haner flyder nogle af de bedste mikrobryg og håndværksøl der kan opdrives, serveret af yderst kompetente kræfter, der har brygget, forsynet og serveret øl i København i over 15 år.

Mange spændende bryggerier leverer allerede øl til Dudes, så der er noget for selv den mest kræsne ølentusiast – og der vil løbende blive suppleret med nyt på de evigt skiftende haner. Fokus er primært på lokalt og friskt øl, men der er ingen grænser for hvad vi kan finde på.

 

Når sulten rammer, står vi klar med byens absolut lækreste pizza, som vi har udviklet i tæt samarbejde med vores pizza-gud – opskriften er tophemmelig, men vi kan røbe at dejen bliver lavet med kvalitetsøl fra egne haner!

 

Uanset om du vil imponere vennerne med en luksus-ølsmagning, nyde en klassisk pizza lavet med de bedste råvarer og et twist af Vesterbro, eller bare vil hænge med gutterne over et spil Uno og en kold fadøl i hyggelige rammer, er der plads til jer på Dudes.

 

“Øl og pizza er som bekendt en klassisk og nærmest guddommelig kombination, så at lave en bar der tilbyder begge dele i høj kvalitet har været en drøm i lang tid,” siger Jan K. Hansen, medejer af Dudes.

 

“Vi har ønsket at skabe et rum hvor atmosfæren er afslappet og nede på jorden, og man føler sig velkommen i det øjeblik man træder ind af døren. Samtidig skal både øllet og pizzaen være på en meget højt niveau.”

 

Dudes ligger i hjertet af Vesterbro, på Vesterbros Torv – og har åbent søndag-torsdag fra kl 16:00, fredag & lørdag fra kl 15:00. Kom glad!

 

Følg os gerne på Instagram, @dudesbar – og like os på Facebook, /dudes.dk

 

0 Kommentarer

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

©2025 Madmagasinet

Log in with your credentials

or    

Forgot your details?

Create Account