Dette indhold er sponsoreret. Vi håber alle sammen, at vi i sommeren 2021, kan tage revanche for alle de fester, vi ikke har haft. Studentergilder, bryllupper, runde fødselsdage – det er alt sammen blevet udskudt med et: ‘ vi må prøve næste år’. Men med vaccinationerne og genåbning-plan, så kan det se ud som om, at vi igen kan fejre, feste og spise sammen i 2021. Puha!
Derfor er mange begyndt at planlægge større og mindre fester til sommeren 2021, og så er menuen jo afgørende. Men lækker mad og overdådige buffet behøver ikke at betyder, at du står og slider i køkkenet i dagevis. Vælg for guds skyld noget nemt, det er frustrerende, hvis du ikke kan være til stede til din egen fest, fordi du sidder og tænker på, om stegen er blevet tør. Gør dig selv og dine gæster en tjeneste. Vælg mad, der ikke kræver dagevis af forberedelse.
Bestil noget af maden udefra
Okay, det er bare det nemmeste at bestille maden udefra, og der er efterhånden mange skønne muligheder for catering i København. Du kan både vælge at bestille hele menuen udefra, men du behøver ikke, at slippe alt kontrollen. Du kan selv vælge at lave de dele af måltidet, som du nyder, og eksempelvis få hjælp til salaterne. Under alle omstændigheder, så er det en nem måde at få lækker mad med minimal indsats. Så kan du bruge energien på dine gæster. Der er ikke noget værre end en vært, der render frem og tilbage fra køkkenet.
Lav et koldt bord
En anden mulighed, der er både let og lækker, er at forberede et koldt bord. Det kan man sagtens – selv hvis det er gæster til middag. Slip tanken om sovs og steg. Der er mange lækre muligheder – tærter og salter, tapas eller smørrebrød. Det kan forberedes i forvejen, så timingen ikke behøver at klappe. Du kan bruge tid på at anrette smukke fade, så de er klar, når gæsterne kommer.
Lav mad sammen
Det er stort hit at lave maden sammen med dine gæster. Det er en sjov måde at være sammen, og du står ikke med hele ansvaret for madlavningen. Invitér gæsterne et par timer tidligere, så kan I hygge og snakke med et glas rødvin i køkkenet. Det gør festen mere uformel, og det er en skøn måde, at puste lidt liv i de klassiske middagsselskaber. Det kræver dog, at du har købt ind og kan holde hovedet koldt i et køkken med en masse mennesker. Men hvis du kan trives i det kaos, så er det en fantastisk oplevelse.