Børneyoga har meget lidt at gøre med voksnes yogatimer – og det er hele pointen. Glem lange stillinger, stilhed og korrekt alignment. Børneyoga er leg med yogastillinger som råmateriale: Man er en kat, en kobra og et træ i storm, man brøler som en løve, og indimellem ligger man helt stille og lytter til sit eget åndedræt. I cirka halvandet minut. Så er det videre.
Som underviser for voksne kan jeg godt blive lidt misundelig på formatet. Børn har fra naturens hånd det, vi voksne bruger år på at genfinde på måtten: de bevæger sig, når kroppen vil bevæge sig, og hviler, når den vil hvile. Børneyoga handler mest af alt om ikke at ødelægge dét.
Hvordan ser en børneyoga-time ud?
En time – ofte kun 30-45 minutter, afhængigt af alderen – er bygget op om variation og fortælling frem for teknik:
- En rammefortælling: Vi skal på jungletur, under havet eller ud i rummet, og stillingerne er figurerne i historien. Hunden, katten, slangen, sommerfuglen og træet er faste gæster.
- Korte seancer: Ingen aktivitet varer ret længe. Små børn har små opmærksomhedsspand, og programmet skifter, før rastløsheden tager over.
- Lyd og bevægelse: Hvor voksne tier stille, må børn gerne brøle i løven og summe som bier. Åndedrætsøvelser forklædes som at puste til en fjer eller få en bamse på maven til at sejle op og ned.
- Afspænding i miniformat: De fleste timer slutter med et par minutters ro – med historie, fantasirejse eller bare et tæppe. Nogle børn elsker det; andre skal lige lære det. Begge dele er fint.
Ingen præstationskrav – og det mener vi
Det vigtigste princip i børneyoga er, at der ikke er noget at blive god til. Ingen stillinger skal se ud på en bestemt måde, ingen bliver rettet, og der er ingen konkurrence – heller ikke den skjulte af slagsen, hvor de voksne roser det “flotteste” træ. Børn har rigeligt med arenaer, hvor de bliver målt. Måtten skal ikke være endnu en.
Det betyder også, at succeskriteriet for en time er et andet end hos voksne. Et barn, der ligger og triller rundt i hjørnet under afspændingen, er ikke en fiasko. Barnet er der stadig, lytter måske med et halvt øre og kommer igen næste gang. På mine voksenhold ser jeg tit, hvor dybt præstationsrefleksen stikker i os – børneyogaens største gave er måske, at den aldrig får sat sig fast.
Hvad kan børn få ud af det?
Uden at love noget som helst: mange børn har glæde af et rum, hvor bevægelse ikke er sport, og hvor ro ikke er skældud. Forældre og pædagoger fortæller ofte om børn, der bruger pusteøvelserne hjemme, når noget bliver svært, eller som beder om “bamseåndedrættet” ved sengetid. Kropskendskab, balance og en tidlig erfaring med at mærke efter er ikke dårlige ting at have med i bagagen.
Aldersmæssigt udbydes børneyoga typisk fra 3-4-årsalderen og op til de tidlige teenageår, ofte opdelt i aldersgrupper – og for de mindste findes der forældre-barn-hold, hvor man er med på måtten sammen. Store børn og teenagere kan efterhånden være med på almindelige rolige hold; en blid hatha-time er en fin overgang, og afspændingsformer som yoga nidra i korte udgaver er blevet populære hos teenagere med fyldte hoveder.
Vil du se, hvad der venter i den anden ende af aldersskalaen – eller finde en form til dig selv, mens ungerne leger – har vi hele overblikket over yogaformer samlet ét sted.
Ofte stillede spørgsmål
Fra hvilken alder kan børn gå til yoga?
De fleste hold starter omkring 3-4-årsalderen, ofte som forældre-barn-yoga, hvor en voksen er med på måtten. Fra 5-6 år kan mange børn gå på hold alene, og indholdet justeres efter aldersgruppen – jo yngre børn, desto mere leg og desto kortere seancer.
Skal mit barn kunne sidde stille for at gå til børneyoga?
Slet ikke – børneyoga er bygget til kroppe, der vil bevæge sig. Aktiviteterne er korte og varierede, og roen kommer i små doser, som børnene langsomt vænner sig til. Et barn, der har svært ved at sidde stille, er præcis lige så velkomment som alle andre.
Hvad skal mit barn have med til børneyoga?
Behageligt tøj, der er nemt at bevæge sig i, og bare tæer på måtten – det er stort set det hele. Måtter findes som regel på stedet, men tjek med underviseren. En vandflaske og eventuelt et yndlingsbamsedyr til afspændingen er fine ekstraer for de mindste.
Skrevet af
Yogalærer i Aalborg med fokus på yin og yang. Underviser på egne hold og står bag yoga-guiden her på Madmagasinet.
Frej Vad underviser i yoga i et træningscenter i Aalborg og har mellem fem og ti års erfaring på måtten. Han kom til yoga fra styrketræningen – det føltes naturligt fra første time, og da centret spurgte, om han ville uddanne sig som instruktør, var svaret ikke svært. I dag har han sine egne hold, hvor det dynamiske og det rolige mødes: power yoga med yin yang som fundament. Frej lægger ikke skjul på, at han har det med at give den gas – så balancen mellem gas og bremse er både hans speciale og hans egen daglige øvelse. Her på Madmagasinet står han bag yoga-guiden.
Se alle artikler af Frej Vad →











