Gravidyoga – yoga under graviditet

Billede: Lance Cheung – Public domain (Wikimedia Commons)

Gravidyoga er yoga tilpasset den krop, du har lige nu – ikke den, du havde for et halvt år siden. Tempoet er roligt, stillingerne er valgt med omtanke for mave og bækken, og der er god plads til pauser. For mange gravide bliver den ugentlige time et fast holdepunkt i en periode, hvor kroppen ellers ændrer sig fra uge til uge.

Én ting vil jeg sige, før vi går videre, og den er vigtig: vend altid din træning med din jordemoder eller læge, inden du starter – og igen, hvis der sker ændringer i din graviditet. Hver graviditet er sin egen, og ingen artikel på nettet kender din situation. Det her er en introduktion til formen, ikke en grønt-lys-garanti.

Hvad adskiller gravidyoga fra almindelig yoga?

En del, faktisk. En uddannet gravidyoga-underviser justerer både stillingsvalg og tempo:

  • Ingen tryk på maven: Liggende stillinger på maven og dybe lukkede twists er taget ud af programmet.
  • Bred stand: Fremadbøjninger og udfald laves med plads til maven.
  • Forsigtighed med rygliggende stillinger: Senere i graviditeten begrænses tiden fladt på ryggen, og der bruges i stedet sideleje eller skråtstillet støtte.
  • Respekt for løsere led: Kroppens hormoner gør bindevævet eftergiveligt under graviditeten, og derfor strækker man mindre dybt, end man måske kan. At kunne komme længere ned er ikke det samme som, at man skal.
  • Masser af props: Bolstre, klodser og tæpper gør stillingerne behagelige, uanset hvilken uge du er i.

Indholdsmæssigt fylder tre ting typisk meget: åndedrætsøvelser, blid mobilitet for ryg, hofter og bækken, og afspænding. Mange hold arbejder også med stillinger og vejrtrækninger, som nogle vælger at bruge under fødslen – uden løfter om, hvad de kommer til at betyde for dig.

Hvad oplever gravide ved formen?

Jeg vil være ærlig og sige, at gravidhold ikke er min egen undervisningshverdag – mit hjørne er yin og yang i træningscentret – men jeg har sendt mange elever videre til dygtige gravidyoga-kolleger og fået meldinger tilbage. De ting, der går igen: mange oplever, at den rolige bevægelse kan hjælpe på spændinger i ryg og skuldre, at åndedrætsarbejdet giver ro, og at fællesskabet med andre gravide er en gevinst i sig selv. Andre kommer mest for den times legitim hvile. Begge dele er gode grunde.

Har du bækkensmerter eller andre gener, så nævn det for både underviser og jordemoder. En god underviser kan tilpasse meget, men skal vide besked – og ved smerter er det altid kroppen, der bestemmer, ikke programmet.

Hvornår og hvordan kommer man i gang?

Mange starter på gravidyoga efter uge 12-14, men det varierer, og igen: spørg din jordemoder, hvad der giver mening for dig. Vælg et hold, der er decideret målrettet gravide – underviserens uddannelse i netop dét gør en reel forskel. Er du vant til yoga i forvejen, kan du ofte fortsætte på almindelige rolige hold et stykke tid, hvis underviseren ved besked og kan give dig varianter; blide former som restorativ yoga er mere oplagte at tilpasse end de hurtige og varme.

Efter fødslen findes der tilsvarende efterfødselshold, som bygger stille op igen. Og skal du have overblik over hele paletten af yogaformer – til nu eller til livet efter barslen – finder du det på vores oversigtsside.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår i graviditeten kan jeg starte på gravidyoga?

Mange hold optager gravide fra omkring uge 12-14, men praksis varierer fra sted til sted. Det vigtigste er, at du vender det med din jordemoder eller læge først, så rådet passer til netop din graviditet – og at du vælger et hold med en underviser, der er uddannet i gravidyoga.

Kan jeg gå til gravidyoga uden at have prøvet yoga før?

Gravidyoga er faktisk en af de mest begyndervenlige indgange til yoga, der findes. Tempoet er lavt, alt bliver vist og forklaret, og ingen forventer, at du kan noget i forvejen. Holdene er bygget til kroppe, der skal passes på – ikke til præstationer.

Er der stillinger, jeg skal undgå som gravid?

Stillinger med tryk på maven, dybe lukkede twists og – senere i graviditeten – lang tid fladt på ryggen er de typiske eksempler, ligesom man generelt strækker mindre dybt på grund af de løsere led. En uddannet gravidyoga-underviser sorterer det fra for dig; på almindelige hold skal du selv sige til, så du kan få varianter.


Frej Vad

Skrevet af

Frej Vad

Yogalærer i Aalborg med fokus på yin og yang. Underviser på egne hold og står bag yoga-guiden her på Madmagasinet.

Frej Vad

Frej Vad underviser i yoga i et træningscenter i Aalborg og har mellem fem og ti års erfaring på måtten. Han kom til yoga fra styrketræningen – det føltes naturligt fra første time, og da centret spurgte, om han ville uddanne sig som instruktør, var svaret ikke svært. I dag har han sine egne hold, hvor det dynamiske og det rolige mødes: power yoga med yin yang som fundament. Frej lægger ikke skjul på, at han har det med at give den gas – så balancen mellem gas og bremse er både hans speciale og hans egen daglige øvelse. Her på Madmagasinet står han bag yoga-guiden.

Se alle artikler af Frej Vad →