F0r 20 år siden, da jeg var au pair i USA og holdt jul derovre, stiftede jeg bekendtskab med disse lækre småkager. De har ikke den typisk julede smag af kanel og nelliker, men er et forfriskende indslag og de er faktisk blevet populære her i huset. Nogle af gæsterne juleaften, synes bestemt at de hører sig til og efterhånden er det blevet fast tradition at de bliver bagt.
Jeg har fundet ud af at After Eight, som kan købes i små kugler, fungere godt til dette formål. De kan bages uden pynt eller med en valnød trykket ned i dejen. Når det er bagt ligner de bare en hel almindelig småkage, så det er lidt af en surprise at bide i dem og de så smager af pebermynte….
Prøv dem selv, jeg synes at de er et forfriskende indslag i alt det traditionelle.
Mint surprise cookies, 18-20 stk.
Samlet tid: 2 timer 10 min.
Ingredienser
- 250 g smør, blødt
- 220 g rørsukker
- 125 g brun farin
- 2 æg
- 2 spsk. vand
- 1 tsk. vaniljeekstrakt
- 1 tsk. natron
- ½ tsk. salt
- 375 g mel
- 1 pk. små After Eight kugler eller anden mintchokolade i mindre stykker
Pisk smør og de 2 slags sukker rigtig godt, til det er cremet. Tilsæt vand, vanilie og æg og pisk det godt igen. Sigt mel, natron og salt og rør det i dejen med en (træ)ske. Dæk skålen til og stil i køleskab i mindst 2 timer. Kom et stykke mintchokolade inden i 1 spsk. dej og tril det til en kugle. Sæt på bageplade med god afstand, da de flyder ud. Bages ved 190 grader i 10-12 minutter.
Råvarer i denne ret
Krydderier i denne ret
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →














