Piskefløde er den fede del af mælken – herhjemme typisk med 38 % fedt – og det er netop fedtet, der gør den uundværlig. Den smager mildt og cremet, kan piskes til skum, og den samler og runder en sauce som ingenting andet. Fra brun sovs og flødekartofler til jordbær med fløde er den vævet ind i dansk madlavning, og der findes ærligt talt ikke noget lightprodukt, der kan det samme.
Næringsindhold pr. 100 g
| Kalorier | 366 kcal |
| Kulhydrat | 3,1 g |
| Protein | 2,1 g |
| Fedt | 38 g |
Vitaminer og mineraler pr. 100 g
| Folat | 6 µg |
| C-vitamin | 1,0 mg |
| Calcium | 67 mg |
| Jern | 0,1 mg |
| Zink | 0,3 mg |
Tal fra den danske levnedsmiddeltabel (ældre udgave) – nyere målinger i DTU’s Frida-database kan afvige lidt.
Sådan bruger du piskefløde i madlavningen
I varm mad er piskefløde taknemmelig: det høje fedtindhold gør, at den tåler kogning uden at skille, så den kan reduceres direkte i saucer, supper og gryderetter, til konsistensen er cremet. Den dæmper syre og styrke – god at huske, hvis en tomatsauce eller karryret er blevet for skarp. Skal den piskes, skal både fløde og gerne skål være kolde, og stop mens skummet stadig er blødt og blankt; pisker du videre, får du grynet skum og til sidst smør. Den klassiske fejl er at piske på fuld fart uden at holde øje – de sidste sekunder afgør det hele.
Opskrifter med piskefløde
Opbevaring
Piskefløde hører hjemme i køleskabet og holder sig typisk nogle dage efter åbning – lugt til den, før du bruger den; sur fløde er ikke til at tage fejl af. Uåbnet holder den til datoen og ofte lidt længere. Den kan fryses, men skiller ved optøning og kan derefter kun bruges i varm mad, ikke til piskning. Køb ikke ind til flødeskum fra fryseren – det bliver aldrig godt.
