Frisk persille er den mest danske af alle krydderurter – tænk bare på persillesovs, hakket persille over nye kartofler eller en klassisk skidenæg. Smagen er grøn, let peberagtig og frisk, kraftigere i bladpersille end i den kruspersille, de fleste kender fra pyntekanten. Den fortjener bedre end at ligge ubrugt på tallerkenkanten – persille er en smagsgiver, ikke pynt.
Næringsindhold pr. 100 g
| Kalorier | 60 kcal |
| Kulhydrat | 8,6 g |
| Protein | 3,6 g |
| Fedt | 1,2 g |
Vitaminer og mineraler pr. 100 g
| Folat | 180 µg |
| C-vitamin | 41 mg |
| Calcium | 55 mg |
| Jern | 1,2 mg |
| Zink | 1,4 mg |
Tal fra den danske levnedsmiddeltabel (ældre udgave) – nyere målinger i DTU’s Frida-database kan afvige lidt.
Sådan bruger du frisk persille i madlavningen
Persille giver friskhed og et grønt modspil til fed og tung mad – derfor sidder den så godt til flæsk, frikadeller, fisk og kartofler. Hak den groft og vend den i til sidst; lang tids kogning tager både farve og smag, så i gryderetter og supper skal den først i ved servering. Stilkene har masser af smag og kan koge med i fond og sovs, hvor de sies fra igen. Rørt i blødt smør bliver den til persillesmør, og hakket med hvidløg og citronskal til gremolata, der vækker enhver braiseret ret. Den typiske fejl er at hakke våd persille – tør den grundigt først, ellers bliver den til grød på skærebrættet.
Opskrifter med frisk persille
Opbevaring
Et bundt persille holder sig bedst i køleskabet – enten svøbt i et let fugtigt viskestykke eller stående i et glas vand med en pose løst over. Regn med op til en uges holdbarhed. En potteplante i vindueskarmen holder længere, hvis den vandes. Persille kan hakkes og fryses i en pose eller i isterningebakker med lidt vand; smagen holder fint til varm mad, men de optøede blade dur ikke som frisk drys.
