Hjemmelavet yoghurt er mejerifermenteringens mest tilfredsstillende regnestykke: En liter mælk + en spiseskefuld god yoghurt = en liter frisk, levende yoghurt til en tredjedel af butiksprisen. Processen er gammel som husdyrhold og kræver ét eneste teknisk greb: at holde mælken LUN natten over.
Ingredienser
- 1 liter sødmælk (mere fedt = tykkere, rundere yoghurt; mini/skummet giver tynd)
- 2 spsk yoghurt naturel MED levende kulturer (læs etiketten – eller brug sidste rest af forrige hjemmelavede hold; kredsløbet!)
Sådan gør du
- Varm mælken op til 82-85 grader under omrøring (termometer – stegetermometeret genbruges!), og hold den der 5-10 minutter. Opvarmningen ændrer valleproteinerne, så yoghurten bliver TYK i stedet for grynet – det er skridtet, utålmodige springer over og fortryder.
- Køl mælken til 43-45 grader (i koldtvandsbad går det på minutter).
- Rør podnings-yoghurten ud i en kop af mælken, og derefter i det hele.
- Hold blandingen ved 40-45 grader i 6-12 timer – termokanden er hjemmets bedste inkubator: skoldet, fyldt, lukket, færdig. Alternativer: ovn med tændt lys, en kasse med dyne, eller yoghurtmaskinen for de udstyrede. (Mejeri-vinduet er varmere end grøntsagernes – dét er bulgaricus-kulturens natur.)
- SMAG efter 6-8 timer: mild og blød – eller giv den op til 12 for syrligere og fastere. Derefter på køl, hvor den sætter sig endeligt.
Græsk tykkelse: afdrypningen
Tyk “græsk” yoghurt er almindelig yoghurt minus valle: Hæld den færdige yoghurt i et kaffefilter/klæde over en skål, 2-4 timer på køl – og massen halveres til dobbelt cremethed. Vallen gemmes (pandekager, brøddej, lage-basen) – og fortsætter du afdrypningen til næste dag, er du landet i labneh-territoriet, som har sin egen artikel.
Ofte stillede spørgsmål
Min yoghurt blev tynd – hvad gik galt?
De tre sædvanlige: opvarmningsskridtet sprunget over, poden var kulturfattig (pasteuriseret “yoghurt-produkt”), eller for koldt undervejs. Tynd yoghurt er i øvrigt glimrende som drikkeyoghurt eller i koldskål – og næste hold rammer.
Hvor mange gange kan jeg pode videre?
Typisk 4-8 generationer, før butikskulturens få stammer taber pusten – så friskes op med et nyt bæger. Kefirens korn er til sammenligning evige; det er forskellen på kultur-typerne.
Kan jeg lave yoghurt af plantedrik?
Soja fungerer bedst (protein nok at sætte sig i) med veganske kulturer eller pode fra soja-yoghurt; havre/mandel kræver fortykning. En anden disciplin – mælke-metoden her oversætter ikke direkte.
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →
