Samlet tid: 1 time 25 min.
Indbagt laks
Ingredienser:
- 4 plader (frossen) butterdej
- 125 gram hvidløgsflødeost
- 1 bundt dild
- Lidt peber – evt. citronpeber
- 300-400 gram røget laks i skiver
- Æg til pensling
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 200 grader.
Lad butterdejen tø op i ca. 20 minutter og rul den tyndt ud til en aflang firkant. Læg herefter dejen på en bageplade med bagepapir. Smør flødeosten langs midten af butterdejen og drys med dild og peber. Fordel laksen ovenpå. Til sidst foldes enderne og langsiderne af dejen ind over fyldet og lukkes pænt. Pensl overfladen med æg.
Laksen bages ved 200 grader i ca. 30 min. i midten af ovnen (- eller til den er gennembagt). Lad den køle lidt af og server med rodfrugtsrösti.
Rodfrugtsrösti
Ingredienser:
- 500 gram blandede rodfrugter af f.eks. gulerod, pastinak og knoldselleri (samt evt. lidt kartoffel)
- 1 stort løg
- 1 dl persille
- 2-3 spsk. hvedemel
- 2 æg
- 2 spsk. olivenolie
- Salt
- Peber
Fremgangsmåde:
Varm ovnen op til 200 grader.
Rens rodfrugterne og riv dem herefter groft. Brug lidt køkkenrulle til at trykke frugterne tørre. Rodfrugterne vendes dernæst med groftrevet løg, hakket persille, salt, peber, hvedemel og sammenpisket æg. Form 12 runde ”kager” ca. 10 cm i diameter og 0,5-1 cm høje på en bageplade med bagepapir. Stænk lidt olivenolie ud over dem og bag dem i ovnen ved 200 grader indtil de er gyldne og sprøde (ca. 30-35 minutter).
God appetit!
Råvarer i denne ret
Født og opvokset i Aalborg – og madglad hele livet. Til daglig driver jeg Tex-Tryk i Nibe, et familiefirma med tekstiltryk, som min far startede i 1976. Jeg er ordblind, så jeg bruger AI som hjælp til at skrive mine tekster – men holdningerne, smagen og stederne er mine egne. Når jeg spiser ude, anmelder jeg også stederne på Google Maps som Local Guide niveau 8 – det er blevet til over 16.000 point og anmeldelser af spisesteder i hele landet.
Se alle artikler af Thomas Reberholt → www.tex-tryk.dk →














